“Bukowski hælder helt klart mod den nøgne, upolerede fortælleform, men det interessante er, at det er tænkeligt, han overdriver og glamouriserer (altså vendt på hovedet, så smykker bliver til skidt i Bukowskis tilfælde), men netop det bliver ikke væsentligt for forståelsen af den fortællekraft, han lægger for dagen. Stilen fortæller ingenting om, hvorvidt han overdriver for at overdrive, og derfor må vi antage, han ikke gør det - alt andet ville være ubrugbart og gisninger uden fodfæste. Det væsentlige er med hvilken pokkers troværdighed og gennemført stilbrug, Bukowski kommer igennem sin hovedpersons ikke særlig produktive dannelse, en anti-dannelse med druk, hor og skidt ned til mindste partikel.
I mødet med Hank Chinaski - Bukowskis alter ego - skabes en poetisk støvsky, der hæver sig op fra den tørre og vandtomme jordbund, hvor ikke engang en kaktus kan gro.
Den unge knøs har oddsene imod sig i romanen Med det hele..., der fortæller Hanks opvækst med hårde drenge, vanskelige forældre og miljøer, der kan få selv Oliver Twists opvækst til at fremstå som det rene idyl. Hele tiden er det hårdhed og kynisme, der florere, men hvad kendetegnende for Bukowskis skildringer er en stærk accept af vilkårene - INGEN UNDSKYLDNINGER ELLER BEKENDELSER.
"Jeg gik ned på hjørnet og købte avisen. Jeg kom tilbage og checkede væddeløbsresultaterne, læste om knivstikkerierne, voldtægterne, mordene. Der blev banket på. Jeg åbnede døren. Det var Tammie. Hun kom indenfor og satte sig. "Hør," sagde hun, "jeg er ked af, hvis jeg sårede dig ved den måde jeg opførte mig på, men det er også det eneste, jeg er ked af. Resten er bare min måde at være på." "Det er helt i orden," sagde jeg," men du sårede også Paula, da du løb ud af døren efter Louie. De kommer sammen, ved du." "LORT!" skreg hun ad mig. "JEG KAN IKKE SKELNE PAULA FRA ADAM!"
Så kommer romanen Hollywood, hvor erindringsformen træder tilbage til ære for, hvad der synes at være en parodi på filmverdenens forfængelighed, prætentioner og forstillelse, hvilket skaber et gnistrende modstykke til hele Bukowskis stil og tilgang til stoffet og verden. Det er en roman om skabelsen af filmen Barfly, som Bukowski skrev manuskriptet til - en film med Mickey Rourke i hovedrollen (eneste person der synes at falde i Bukowskis smag i øvrigt). I romanen dækker han navne til og giver sig derigennem kunstnerisk frihed (eller ikke) ved at lade hele arbejdet med filmen få indpas i hans litterære stil (så stringent en stil at frihedstanken nok er en illusion). Han former et værk, der blandt andet ironiserer over Hollywood-ikoner såsom Faye Donaway, der alias Francine Bowers får følgende talestrøm med på vejen fra filmholdet:
"LIDT MERE AF BENENE, FRANCINE! DET SER GODT UD! JEG ELSKER DIG, FRANCINE! DU ER DEN SIDSTE STORE STJERNE I HOLLYWOOD!!
Senere kommer de dårlige bivirkninger af den berømmelse, forfatterskabet og skabelsen af filmen bringer med sig. Udnyttelse af kvinder. Romanen Kvinder viser karakteristisk, hvordan Chinaskis kultstatus som forfatter giver ham muligheden for at komme i seng med diverse af slagsen. Ens etik, (seksual-)moral, får en på frakken i denne roman - og i romantrilogien i det hele taget - og det bliver i flere passager uhyre morsomt. Chinaski synes at have problemer med at tilfredsstille de kvinder, han er sammen med:
"Lydia ville helst bolle fem gange om ugen. Jeg foretrak tre."
De ender på et kompromis på fire. Og hvad tilfredsstillelse af kvinderne angår, ja så ...
"Jeg er ikke sikker på om hun havde fået noget ud af det eller ej. Jeg havde."
Når man vågner op med tømmermænd 300 gange om året, så er det vanskeligt at tilfredsstille kvinder på den måde, som Chinaski mener, er mest optimal, uden hensyn til sin partner og med lysten til sex som eneste drivkraft, og det ender hele tiden med, at kvinderne er mindst ligeså kyniske som ham selv og forlader ham.
De fleste forstår, det kan være sundt engang imellem at få skidtet serveret på den måde, sådan ligefrem og uden diverse bortforklaringer, de ofte klæbrige "ja, altså, jeg ved godt, man kan se det på en anden måde" eller "selvfølgeligt kan man også ..." møder man ikke hos Bukowski, og læseren vil elske den stringente og gennemførte stil, der blev en realitet med hans forfatterskab. På Bukowskis gravsten står der "Don't Try". Det skulle efter sigende pege på, at Bukowski mente, vi som mennesker bruger alt for meget tid på at prøve, i stedet for blot at gøre.
Tre romaner er lagt sammen i en ny Bukowski-udgivelse, 12 år efter hans død. Der er tale om romanerne Med det hele ... fra 1990, Hollywood fra 1993 og Kvinder fra 1995.
Skidtet er serveret!
”
lillelund80 wrote this review Friday, September 21 2007.
(
reply |
permalink )